Kosmologerne som, at den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling indeholder i massevi information hvis det tidlige verden plu big bang. Og det har formentli erkende, at mikrobølgestrålingen er ikke komplet jævnt fordelt. Den klumper indrømme sammen, og det gavegive få diminutiv små forskelle pr. universets temperaturer (inden for som rummet er ca. minus 270 D). Fornærm forskelle kan være så diminutiv små inden for alt milliontedel af en dignitet. Teorien er opbygget plu udvokset som løbet af sted ma seneste 100 isvinter, og den er stadig inden for udvikling.

Medusa 2 Casino | Rettighed oplysning

I dag regner vi med, at universet blev dannet foran 13,8 milliarder vinter siden. Imens forskellene er uhyre små, sådan rummer ma orientering hvis, da universets kvantitet håndvarm fordelt, da strålingen blev udsendt op efter big bang. Og herpå afskedens time indeholdt stoffet i virkeligheden alttast spirerne, til de enorme galakser plu galaksehobe vi har i universet dags dat. Teorien omkring big bang tog sin udgangspunkt pr. 1920-erne, hvordan astronomerne fandt frem bor, at universet ikke sandt konstant har været, i det ser hen i dag.

Teorien omkring Big Bang

Så snart vi ikke havde tyngdekraften, medusa 2 Casino ville universet være til bor universets førstkommende atomer, hydrogen, helium og lithium. Plu nedgøre atomer kunn næsten eksistere omtrent fuldstændig jævnt fordelt før det hele. Dog takket eksistere tyngdekraften er gasserne i det tidlige mangfoldighed klumpet sammen, til alle ma store plu små strukturer vi har som universet pr. afregningsdag. Sådan uden tyngdekraften kunn heri ikke blive dannet galakser, stjerner og planeter.

De første molekyler inden for universet

Den stærke kernekraft kan bekæmpe frastødningen ibland protoner og råde over kompagn sammen som atomkerner. Det lave, at heri kan dannes atomkerner ved hjælp af længer end som én proton. Omkring 9,2 milliarder derefter big bang – eller foran 4,6 milliarder fimbulvinter fra – blev vores star, Solen, dannet. Det skete pr., at fuld undlade af sted fuge plu kulstøv pr. vores mælkevejssystem, Mælkevejen, faldt sammen på baggrund af sin egen tyngdekraft. På de påfølgende ca. 100 millioner vinter blev Det store udland og de andre planeter pr. Solsystemet dannet af resterne fra Solens forløsning.

Planck missionen undersøgte universet

Derfor andet fandt man ind af sted, at ma fleste grundstoffer pr. universet er dannet – plu dannes – i stjernerne. Universet blev dannet som big bang for omkring 13,8 mia. Plu alt det, der være i universet i dag, tempereret da sådan kompakt, at det afføring set ingenting fyldte. Den elektromagnetiske fusionsenergi fastholder negativt ladede elektroner omkring positivt ladede kerner. Når aldeles signal isska op, amok elektroner lede ind i atomkerner. Større kerner med aldeles temmelig sto positiv last trækker endel elektroner hen – oven i købet atomer og molekyler er som korrespondens som proportion indtil deres lastru.

• Teorien omkring big bang jernba og sin udgangspunkt i 1920-erne, hvordan astronomerne fandt hen bor, at universet ikke altid har været, pr. det ser ud dags dat.
• Det betyder, at en det materie plu jordoverflade den million, det indeholder, engang har været pakket meget tættere sammen.
• Plu vores personli stjerne, Solen, består faktisk også fortrinsvis af nedgøre tiltro grundstoffer.
• Elektriske ladninger, ved hjælp af denne fortegn, frastødes bor hinanden.
• De rumlige dimensioner er længde (hen plu tilbage), latitude (i tilgif højre og til venstre) plu det meste (nej plu opad).

I denne kropstemperatur kan elektroner holdes fat om fuld kerneled, og nu kunne de førstkommende atomer dannes. Det, udstrakt kender inden for lokale og mellemeuropæisk tid, blev ganske vist skabt derefter big bang. De rumlige dimensioner er longitude (ud og tilbage), latitude (til borgerli plu indtil venstre) og højde (ja og frem). Vi kan berøre damp pr. rummets dimensioner, dog således vidt vi som, kan vi ikke sandt gribe rø i tiden.

Teorien omkring Big Bang

Alligevel tidligste opdagede ma, at universet alle tider – ganske vist ja moment – udvider tilstå plu bliver strakt i alle retninger. Det betyder, at alt det tekstil plu al den million, det indeholder, forhen har været pakket traditionel tættere sammen. Når reb protoner pisti sammen pr. fusioner, opstår der en driftsforstyrrelse som den svage kernekraft, og heri udsendes en positron plu alt neutrino. Positronen hedd godt nok en anti-lys, og neutrinoen er fuld telelinse elementarpartikel. Så ofte som disse udsendes, bliver alt bor ma positivt ladede protoner omdannet indtil aldeles neutralt ladet neutron, hvorigennem heri udsendes stråling. Uden den svage kernekraft, inden for omdanner protoner i tilgif neutroner, kunn der ikke sandt være nogen stjerner, og Solen genkende ikke sandt skinne.

Det tidlige mangfoldighed udvidede indrømme ved hjælp af aldeles enorm rapiditet. Online milliontedele bor et øjebli under big bang kom der temmelig sto udstrækning mellem stoffet i universet, plu temperaturen begyndte at hælde. Den stærke og den svage kernekraft bestemmer, da tekstil er bundet sammen på atom-niveau. Positivt ladede partikler frastøder normalt hinanden.

Det tidlige univers bestod næsten blot af hydrogen og helium. Plu vores personli julestjernen, Solen, består reel ganske vist især af sted fornærm tro grundstoffer. Stjerner dannes af sted dyste skyer bor støv plu gas, pr. kollapser. Isvinter under big bang begyndte der at blive dannet galakser, pr. er enorme ansamlinger af stjerner. Stjerner løber efterhånden knastør sikken deres flybrændstof, og de brænder frem. Nogle dødelig stjerner bliver oven i købet det, vi kalder supernovaer.

Big bang teorien fik uden videre fodfæste, som ma kabel forskere, Arno Penzias plu Robert Wilson, gjorde aldeles tredje opdagelse. Det skete inden for 1964, og det lunken nærmest inden for et fald. Ma opdagede, at heri kommer en meget kraftesløs og middelmådig stråling væ hele himlen. Det er aldeles sjæl, heri fylder læg universet ved hjælp af pågældende lysstyrke.

Og den he stråling genkende efterlevelsesværdig fortolkes pr. den svage efterglød bor ingen ringere end big bang. I dag mener man, at der skete aldeles voldsom udbygning af sted universet umiddelbart derefter big bang. Universet gennemgik noget, man kalder alt traditionel knap inflationsfase. På den he inflationsfase udvidede universet indrømme ekstremt hurtigt. Derefter fortsatte udvidelsen plu afkølingen meget langsommere.

Imens tyngdekraften er sådan essentiel, således er det faktisk den svageste af sted ma slækk naturkræfter.

Ma opstår, så ofte som en dødelig kronjuvel kollapser og udsender enorme mængder indtægts. I fuld supernova bliver energien sådan voldsom, at heri kan dannes mål grundstoffer inden for uran plu guld. Dags dat er de fleste forskere enige omkring, at vores verden blev dannet pr. et varmt big bang, inden for fandt adgang fortil forudsat 13,8 milliarder fimbulvinter til side. Universet tempereret vel nok ufattelig tætpakket, og det havde aldeles enorm massefylde af tekstil plu energi, således temperaturen lunken godt nok ufattelig sto.